Strikkedamernes bod

Strikkedamerne fra Ferslev har igen i år en hyggelig bod med strik. Her kan du købe alt fra børnetrøjer over sokker til flotte tæpper. Al overskud fra salget går til foreningen ”Børn i Rumænien”. Det er en forening, der arbejder for bedre sundhed, bedre skoler, bedre fremtid for børn i Rumænien. Foreningen har eksisteret siden 1995. I begyndelsen var det i høj grad nødhjælp og humanitær hjælp, foreningen bidrog med. I dag er det i højere grad hjælp til selvhjælp. 

Du kan støtte strikkedamernes arbejde og dermed ”Børn i Rumænien” ved at handle i deres bod, og du kan give et bidrag i festivalens indsamlingsbøsser, som også går ubeskåret til ”Børn i Rumænien”.