Simone synger til Økogudstjenesten søndag kl. 11:00

Simone synger til Økogudstjenesten søndag kl. 11.00

Vi er superglade for i år at kunne byde velkommen til den kendte sangerinde Simone, som i år vil deltage i økogudstjenesten søndag formiddag kl. 11:00 og synge alene og sammen med Danmarks Største Kirkekor - in progress.

Simone brød igennem som barnestjerne allerede i 2004, hvor hun vandt TV 2-programmet Scenen er din i kategorien "Junior-sang". Simone sang Christina Aguilera's "Come On Over" i den indledende runde og sangen "Vinden's Farver" fra Disney-filmen Pocahontas i både semifinalen og finalen. Året efter udsendte Simone sit debut-album "Vindens Farver", der indeholder hendes egne fortolkninger af Disney-sange. "Vindens Farver" har indbragt Simone en trippel platin plade, og var det 3. bedst sælgende album i Danmark i 2005.

 

 

De fleste kender nok Simone fra Dansk Melodi Grand Prix, hvor hun har været med hele 3 gange! I 2010 optrådte hun med sangen "How Will I Know", der kvalificerede sig videre efter indledende runde, men tabte i semifinalen til den senere vinder,"In a moment like this" med Chanée og N'evergreen. Tre år senere stillede hun igen op i Dansk Melodi Grand Prix med sangen "Stay Awake", hvor hun også denne gang kom videre til semifinalen og fik en tredjeplads. I 2016 hed sangen "Heart Shaped Hole" og her opnåede hun endnu en gang en tredjeplads bag vindersangen "Soldiers of Love" med Lighthouse X og "Never alone" med Anja Nissen.

Du kan læse mere om Simone på hendes hjemmeside simone.dk.