”Du skal reparere verden med musik”

Sådan sagde Henrik Goldschmidts gamle farmor til ham, da han var dreng. Som voksen har Henrik Goldschmidt erfaret, at musik kan være en genvej til venskaber, fordi musikkens sprog går ud over det talte sprog.

Middle East Peace Orchestra består af musikere med mange forskellige religiøse baggrunde. Henrik Goldschmidt spiller også obo i Det Kongelige Kapel, og han er stifter og kunstnerisk leder af ”Goldschmidts Akademi”, en gratis musikskole på Nørrebro, hvor elever på tværs af religioner får gratis undervisning. For arbejdet med musikskolen har han modtaget DR P2’s ildsjælspris i 2015.