Madværksted i Kirke Hyllinge

Kostvejlederen Hanne Heinrich byder ind til arbejdende madværksted i Kirke Hyllinge, hvor der trylles lækre smagsprøver frem af lokale, økologiske frugter, bær og grøntsager lørdag den 1. september kl. 11.00 til 13.00.

Festivaldeltagere kan være med i den spændende proces med at trylle råvarer om til himmerigsmundfulde, når TRO – økologisk kirkefestival sammen med Lejre – den Økologiske Kommune og Danmarks Naturfredningsforening holder gademarked i Kirke Hyllinge.Der vil blive lejlighed til at smage lækre kålwraps, skivede æbler med lakrids, kålsalat, knækbrød med grøn humus og lækre rødbeder på 2 forskellige måder! Kostvejleder Hanne Heinrich deler på workshopen ud af sin begejstring for den rigdom af smag og næring, naturen byder på. Kom og vær med og gå inspireret hjem! 

Det foregår på den grønne plæne foran slagterbutikken Bygaden 45, 4070 Kirke Hyllinge lørdag den 1. september kl. 11.00 til 13.00.