Kreativt værksted

Kreativt værksted

Der er meget at opleve i løbet af TRO – økologisk kirkefestival. For børnene er det hyggeligt at kigge indenfor i det kreative værksted, hvor man kan få lov til at lave sjove sager ud af forskellige materialer. Det kreative værksted bestyres af  Nana Andersen. Nana er keramiker og kunstmaler med atelier i Skibby.

Elsker du at arbejde med dine hænder, og synes du, det er sjovt at skabe kunst eller genstande ud af ingenting, så får du ny inspiration af Nana på festivalen. Der vil være masser af sager, som du kan arbejde med på værkstedet og der er garanti for et par hyggelige og sjove timer.

På teltpladsen arbejder vi på to høstpæle af genbrugs- og naturmaterialer, som vi pynter med ansigter af dyr og mennesker. Og i teltet laver vi fantasidyr ud af skrald, pap, korn og økomaling Kom glad!