Kunstneren Hanne G udstiller i Vellerup kirke

Våbenhuset iscenesættes med Hanne G's tankevækkende hæklede kunst!

Hanne G er uddannet designer fra Kunstakademiets Arkitektskoles Afdeling for Grafisk Design i 1991 og arbejder i dag både som art director i reklame- og mediebranchen og som kunstner. Hanne G arbejder med mange forskellige materialer og har blandt andet gjort sig i både billedtæpper, oliemaleri og hæklet kunst!

Hanne har igennem en årrække været udstillet af større gallerier i både Danmark og udlandet og en del af de ting, som hun bringer med til udstillingen til festivalen har været udstillet i Det Danske Hus i Paris. Hendes kunst har ofte resulteret i omtaler i tv, radio og magasiner – ikke mindst på baggrund af den dobbelttydige leg med alvor og humor, som altid er en del af Hannes kunst. ”En trendsætter” kaldes Hanne i marts-nummeret af indretningsmagasinet Rum.

Sted: Vellerup kirke lørdag. d. 1.septemberkl. 13.30 - 17.00.