Hornbeer TRo økologisk kirkefestival

Hornbeer sælger øl til TRO – økologisk kirkefestival.

Kom og få en smagsprøve

Ved TRO – økologisk kirkefestival kan du smage lokalt brygget kvalitets øl. Den bliver brygget af Hornbeer lige ovre på den anden side af vejen, hvor Halmkirken kommer til at ligge. Du kan vælge mellem to forskellige øl: Eskil og Blonde. I meget gamle dage var øl sort, brunt og skident. Det betyder blot, at det var ufiltreret. Eskil er en gammeldags munkeøl  - opkaldt efter biskop Eskil, der grundlagde en række klostre i 1100-tallets Danmark. Eskil er en behagelig humlet, knaldsort øl.
Vil du have en lysere øl, skal du prøve Blonde, som er en belgisk inspireret øl. Den er brygget på lyse bygmalte, krydderier, humle, vand og gær. Øllet er med masser af kulsyre og er boblende frisk at se på.

Du kan smage Hornbeers øl ved rejsegildet, til åbningen af festivalen, ved gademarkedet i Kirke Hyllinge og på pladsen ved Halmkirken om søndagen. Se tiderne i programmet.