Festivalen er også en del af Vandrefestival Sjælland 2012

Tag på en vandretur i det smukke landskab ved Egholm Gods.

Turen giver den enestående lejlighed til at gå gennem den smukke private park ved Egholm gods, som normalt er lukket for offentligheden. Vi går rundt om godset, ind gennem porten til slottet og ned i ruinen under slottet, en ruin, der stammer helt tilbage fra middelalderen. Der vil blive lejlighed til at se det nyetablerede våbenmuseum på Egholm mod entre. Det er gratis, at deltage i vandreturen, men der vil blive afkrævet en entré på 100 kr. pr. person til våbenmuseet. Det er muligt, at deltage i turen uden at besøge våbenmuseet. Turen afsluttes med kaffe og brød i den hyggelige have ved butik ”Honning og Flora”. Bemærk: Turen er kort men ikke for gangbesværede, kørestolsbrugere, barnevogne og klapvogne.

Tid: Søndag den 2.september kl. 9.30.
Sted: Mødested: P-pladsen ved butik ”Honning og Flora”,
Den gamle Gartnerbolig, Trehøjevej 41, 4070 Kirke Hyllinge.