Gademarked i Kirke Hyllinge på plænen foran slagterbutikken.

Dialog og workshop om økologi og skaberværk lørdag den 1. september kl. 11.00 til 13.00.

Vil du gerne kunne plukke æbler og bær på Lejre kommunes grønne områder? Så skal du være med, når Lejre kommune sammen med Danmarks Naturfredningsforening og kirkerne planter de første træer og buske til TRO – økologisk kirkefestival. Der bliver også lejlighed til at få svar på havespørgsmål og at få smagsprøver på god og nærende mad af økologiske og lokale råvarer. Der vil være boder med frø og plantemateriale, fortælling om godsejer Holten, som i 1800-tallet satte sine tydelige præg på området ved at plante træer, uddele frugttræer og sætte jordskokker i markskel til fælles bedste, sådan som Lejre kommune nu også vil gøre. Du kan møde repræsentanter fra Lejre kommune og Danmarks Naturfredningsforening, der vil fortælle om Lejre – den Økologiske Kommune, og der vil være information om Landsforeningen for økosamfund.